Salen emmer af forventning. Sebastian træder ind på scenen og publikum kvitterer. Koncerten er i gang.
De Vilde Og De Værste (fra 2011) er første step på en lang rejse gennem 20 dejlige sange. Leveret med stort nærvær af den elskede trubadur.
Efter at have budt velkommen fortsætter Sebastian med Hos Ingeborg (fra 1977). En trofast følgesvend ved Sebastians solo-turnéer, som ellers er kendetegnet ved ganske stor variation og udskiftning af sange undervejs.
En Ny Og Dejlig Dag (fra 2011) er en ny-klassiker. En forårssang som man bliver helt glad i låget af. Sebastians vidunderlige og helt karakteristiske stemme toner rent flag. Vi kommet godt i gang med koncerten…
Konen Med Æggene (fra 2012) har tekst af Sebastians kollega fra et andet århundrede, nemlig HC. Andersen. Sebastian er fuld af satire, og publikum klapper begejstret med undervejs. Sebastian kan, som ingen anden, noget helt specielt med sin stemme. Her udtrykker han masser af lir og ironi til den helt store guldmedalje.
Vi blir i det HC Andersen'ske univers. Kom Giv Os Liv (fra 1996) var i en overgang introen ved Sebastians solo-koncerter. Essensen er, at puste liv i digterens mange figurer. Sebastian behøver slet ikke at puste liv i sit publikum. De er allerede sprællevende og helt med.
Her Er En Sang (fra 1977) har gennem fire årtier været en af publikums helt store favoritter. Det er den så afgjort stadig. Der høres jubel allerede ved de indledende akkorder. Sebastian synger med inderlighed og forfører sit publikum med guitarspil i særklasse.
Den altid nærværende politiske situation berøres i Vind & Vejrhaner (fra 1981). Klassisk Sebastian-sang som ledsages af et enormt bifald, hujen og hejen. 'Don't worry, be happy' slutter han. Det budskab går rent ind…
Vascomat Liza (fra 1973) fremføres helt uden guitarens akkompagnement. Sebastian brillerer med en uovertruffen version her og holder tonearten til perfektion. Det er modigt som bare pokker. Overraskende effekt det giver når melodien pilles af en sang.
Så er der dømt stilskift. Titelsangen Så Blidt Til Stede (fra 1993) er en inderlig kærlighedssjæler skabt af en ypperlig sangskriver. Sebastian leverer den med en vokal så vidunderlig og hjerteskærende ægte, i helt afdæmpet tempo. Pladens klimaks.
Luftkasteller (fra 2011) var oprindelig en duet med Sys Bjerre. Nu er duetten udvidet og 400 publikummer stemmer i og synger med på 'Ingen eller anden gud'.
Der er rigtig mange højdepunkter på pladen. Nyt Lys I Mørket (fra 2011) er et af dem. En smuk ballade som ledsages af effektfuldt fingerspil. Sangen demonstrerer med al tydelighed en Sebastian der er bedre end bedst. Bravo.
1976-landeplagen, Måske Ku' Vi, lever i bedste velgående her knap 40 år senere. Hør bare når Sebastian gir den fuld skrue og laver sjov med publikum undervejs i et fløjtende flot intermezzo. En trubadur i storform og i intelligent samklang med sit publikum.
Sangen Om Barndommen (fra 1993) er efter tyve års pause tilbage på setlisten. Og hvilket herligt genhør. Sebastians kompositioner til de mange musicals op gennem 90'erne og 00'erne er langt mere end 'musical-sange'. De kan i den grad stå på egne ben. Det er Sangen Om Barndommen fra Cyrano et glimrende eksempel på.
Den Lille Malkeko (fra 1979) er en af Sebastians signatursange. Malkekoen skaber som altid stor jubel. Ingen undtagelse på pladen. I øvrigt ufatteligt, at publikum ikke snart finder ud af, at 'og sådan er det ofte med køer' ikke kommer dér!
Blå Måne (fra 2011) følger. Dejligt tempo, jazzet anslag, medrivende guitarspil og ledsagende fløjten. Ren øreguf.
Tosset Med Tretten (fra 2013) er helt igennem kodyl fed sang, om glæden ved stadig at være i live i 2013. Dommedagsprofeterne havde ellers erklæret 2012 som endestation for menneskeheden. Sebastian styrer den spade for vildt og laver masser af fis og ballade undervejs.
Rose (fra 1972) har en stor plads i manges hjerter og gir' gåsehud hver gang. Sebastian modtager lange taktfaste klapsalver. Med 43 år på banen er Rose denne plades alderspræsident.
Vårvise (fra 1987) var oprindelig en duet med Sissel Kyrkjebø. Ved afslutningskoncerten i november 2014 træder 17-årige Laura Ritsmar pludselig ind på scenen. Hun erstatter Sissels passager med stor præcision og ungdommelig sødme.
Våbensangen (fra 1987) er rimelig sjælden på Sebastians setliste. Den afslutter koncerten og Sebastian siger tak for i aften. Men trubaduren er næsten altid frisk med et ekstranummer. Her er det Pludselig (fra 2011) som publikum kan gå hjem på. 'Lyslevende i går, og nu forsvundet'. Meget vedkommende og smukt.
Med Pludselig slutter en fantastisk rejse i tid og sted, i kærlighed og smerte, i håb og længsel, i liv og død. Fremført solo live og så blidt til stede. Pladen foreviger den nerve som Sebastians store og trofaste publikum har været vidne til de senere år. Sebastian alene på en scene er en helt speciel bjergtagende oplevelse. Tak for sangene.
PS: Med 20 optagne live-koncerter i løbet af 2014 må der være basis for lækkert bonusmateriale ved de kommende udgivelser.
